Velkommen til Fiskeklubben Horns Herreds hjemmeside - til dagligt kalder vi os Hornfisken.

 
Når du er kommet hertil, kunne jeg forstille mig, at du overvejer om lystfiskeri kunne være et alternativ til liggestolen eller fjernsynet i din fritid – eller måske dét, det efter et langt liv i det pulserende erhvervsliv kan træde i stedet for flaskeindsamling og/eller lediggang.
 
Vi er en klub med ca. 40 medlemmer, men vi har plads til flere. Om du er helt blank eller erfaren og garvet udi lystfiskeriets ædle kunst betyder intet, vores medlemmer tæller hele spektret, og der er altid en hjælpende hånd til den mindre erfarne.
 
Vi holder vores klubaftener i Skibby i kommunens Fritidscenter på Nyvej 7B den første tirsdag i hver måned.
 
Vi adskiller os fra de fleste andre fiskeklubber ved at de fleste af vores aktive medlemmer næsten alle er ’det grå guld’, så derfor holder vi de fleste af vores aktiviteter på hverdage.
 
Vores fisketure er velbesøgte med ca. 15 deltagere på 1 dags turene, som fortrinsvis foregår i lokalområdet eller som kutterture fra bl.a. Helsingør. På flerdagesturene (af 3 -  4 dages varighed) tager vi gerne til Sverige og prøver at fiske laks og andre arter alt efter hvad man ønsker, er vi 8 - 10 deltagere. Der er selvfølgelig en vis egenbetaling til kutterturene og Sverige.
 
Vores medlemskab af Fiskeringen giver også vores medlemmer mulighed for lån af både til såvel salt- som ferskvandsfiskeri. Derudover råder klubben over 2 el-motorer, 2 ekkolod og 1 sæt downriggere, som udlånes gratis til klubbens medlemmer.
 
Vi har et stort socialt samvær på vores ture, men vi får også fisket.
 
Har du lyst til at være med i vores fællesskab – eller bare ’se giraffen’ i første omgang - er du velkommen til at møde op på en af vores klubaftener. Du kan også holde øje med kalenderen eller lokalpressen, hvor vi forventer, at vores traditionelle hornfisketur ved Østby havn.
 
Du er også velkommen til at kontakte os for at høre mere, under "Klubbens bestyrelse" (under Hovedmenu i venstre side) her på hjemmesiden, finder du telefonnumre og e-mail adresser.
 
Knæk og bræk
Jes