Er der stemning for en klubtur efter pighvar?

Inden den store planlægning starter er her en lille undersøgelse af interessen for en tur til Vesterhavet efter pighvar.

Turen foreslås til at finde sted fra Vejers Strand camping (beliggende ved B på kortet) i gåafstand fra stranden - med mulighed for at køre helt ned til stranden via byen. Derudover er det muligt - hvis konditionen ellers kan holde - at affiske hele strækningen fra A (Blåvand) til D (Henne Strand) +.

Da pighvarfiskeriet er bedst ved tidevandsskiftet (1 t. før til 1 t. efter) kan der blive tale om fiskeri både i dag-, aften- og nattetimerne.

Vejers strand er nok mest kendt for sit fremragende pighvarfiskeri, som hører til blandt landets bedste. Den bedste sæson ligger normalt fra sidst i april til midt i juni. Derfor foreslås det, at turen bliver med 1 eller 2 overnatninger, og at det bliver ultimo maj eller primo juni (dog ikke under klubturen til Lagan).

I bunden af denne side må du meget gerne markere om du er interesseret, eller om du har en kommentar eller et andet forslag til tur. Denne del kan kun ses af klubbens medlemmer efter log ind

Når der er en vis interesse vil detailplanlægningen gå i gang.

 

 

 Se også en lille "appetitvækker" fra TV Midt Vest her: Fangstgaranti-2-pighvar